Mandehørm og gule ærter

Jeg sidder og spiser gule ærter. Det er ikke så tit, det sker, men jeg kan faktisk godt lide den tykke suppe. Og lidt pølse eller flæsk ved siden af – sammen med sennep og rugbrød.

Men jeg kan ikke spise gule ærter uden at tænke på Sydhavns Plads 4, hvor Københavns Socialpædagogiske Seminarium lå for en del år siden.

Jeg tror, at det var i 1992, at Henrik og jeg kom til at snakke om, at mange mænd talte om, at det var svært at være mand, når der var så mange kvinder på stedet. Vi grinte lidt af det, for mændene havde jo gode forhold både under studiet og senere, når vi skulle ud at bruge uddannelsen.

Jeg foreslog, at vi skulle indkalde til stiftende generalforsamling for Mandehørmergruppen. Plakaterne sagde noget i stil med: Føler du dig også lidt alene. Trænger du også til en håndbajer og en snak med andre mænd…

Henrik og jeg troede, at det var et lille satirisk indslag – noget vi lavede en del af. Men sådan blev det ikke opfattet, for det bookede lokale blev fyldt med mænd, der roste for det gode initiativ – Og bajerne forsvandt i datidens tåger af røg fra Cecil og King’s.

På det møde blev der besluttet flere ting, der skulle kunne styrke vores mandlige identitet – bl.a. en fodboldturnering for mændene på landets seminarier. Og den del blev faktisk til noget, uden at jeg selv blev en del af de aktiviteter… (sig mig var der juhu-piger? Det synes jeg at kunne huske).

Inden jeg helt havde fanget, at andre havde et andet behov end satire, havde jeg foreslået, at der skulle være mande-fællesspisning i kantinen – GULE ÆRTER!!! (kolde bajere og snaps til). Kantinedamerne, der ellers kunne være ret sure, var med på legen – og sørgede for at lave ærter og flæsk. Øl kunne man jo bare købe (det var en anden tid) og snaps havde vi medbragt.

At det var større end beregnet, kunne jeg se, da rektor Jørgen Helmstedt kom for at se virakken. Jeg er sikker på, at han takkede nej til den tilbudte portion og tilhørende snaps.

Det blev mit sidste arrangement med mandehørmergruppen. Jeg følte mig som en Jacob haugaard, der blev valgt, selv om deltagelsen var en joke. Jeg fandt en undskyldning for at trække mig – og mit indtryk er, at hørmergruppen døde hurtigt efter. Eller måske lever den som en hemmelig loge på landets universitycolleger. Det hemmelige kodeord, der giver adgang til logelokalet er: Gule ærter!