Opslag

I et andet liv 7 – Man skulle være ligeglad

Billede
Dagligt ville jeg ønske, at jeg kunne trække på skuldrene og trykke på pyt-knappen. For min tilgang, mine overvejelser og min indignation er jo så absolut lige meget. Det betyder intet. Men dagligt sidder jeg og kommer i det røde felt over den måde tingene foregår på: • Jeg kan godt blive irriteret over, at unge bruger så meget tid på TikTok • Jeg kan godt tænke, at unge (særligt nevøer og niecer) skulle skrive langt mere på Facebook (så jeg kan følge med i deres liv) • Jeg kunne godt ønske mig, at de folkevalgte overholder de love og regler, som de selv udstikker • Jeg kunne godt ønske mig, at mennesker sigtede efter etik og moral. At de fastholder et minimum af anstændighed • Jeg drømmer om, at vi alle faktatjekker alt det lort vi støder på • Jeg FATTER ikke, at folk er stoppet med at høre musik og bare har baggrundsstøj fra en Sonos-højttaler Hov… nu lod jeg mig rive med, og tanken er jo, at det kunne være rart, om jeg bare kunne fokusere på mig og mit. Hvorfor bruge så meget tid på...
Send en kommentar
Læs mere

ALTERNATIV TIL STUPIDITET

Billede
“Now we’re going to charge the European Union. They're very tough. Very, very tough traders. You know, you think of the European Union, very friendly. They rip us off. It's so sad to see. It's so pathetic.” Det kan da godt være, at der har været ubalance i handlen mellem EU og USA – Men det kan der jo være forskellige grunde til og forskellige løsninger. Først og fremmest må vi jo spørge os selv, hvad USA producerer, som vi gerne vil købe. Skyldes ubalancen, at amerikanske varer passer dårligt til vores ønsker? Har amerikanerne sovet i timen? Noget tyder på det, når handel skal ske med trusler og straf. En anden ting er, at Trump påstår, at EU har massive toldsatser på amerikanske varer – alle de økonomer, jeg har set udtale sig, siger at hans udregninger er både forfejlede, misforståede og endda løgnagtige. Men lad os – for sjov skyld – antage at der er et misforhold i handlen. Så ville den almindelige løsning være at byde op til forhandling… altså før man straffed...
Send en kommentar
Læs mere

I et andet liv – Afsnit 6: Man skulle være globetrotter

Billede
I 70’erne og starten af 80’erne var der megen tale om at rejse. Jeg ved ikke om alle havde disse tanker om at have jorden som sin egen baghave, men jeg tror, at alle jeg kendte i de år, tænkte på at opleve verden. Jeg ved ikke hvad der kom først. Var det Den Rejsende Højskole i Tvind eller Troels Kløvedals Nordkaperen, men begge del blev født af et ungdomsoprør, der også indeholdt tanker om at se verden, som den ’virkelig’ var. Man skulle ikke rejse til luxushoteller, for at møde andre blegfede, småracister… Næ, nej, man skulle ud til halvnøgne piger i bastskørter, så man rigtigt kunne forstå, hvordan verden var skruet sammen. Indrømmet: Jeg var en naiv knægt. Men der var jo også onkel og tante, der i flere omgange tog til tropiske egne for at gøre godt hos fattige folk. Deres breve fra Bangladesh blev studeret nøje og gav anledning til en spirende misundelse. Sådan kunne man jo også tjene til dagen og vejen. Efter gymnasiet – knap tør bag ørerne – drog vi mod fjerne kyster. Fl...
Send en kommentar
Læs mere

Mandagshistorien, del 2

Billede
Dagene i Verdensskoven blev mere og mere surrealistiske, efterhånden som Den Orange Løves regeringstid skred frem. Hans første store projekt – den famøse mur af træstammer – var i fuld gang, selvom ingen rigtig vidste, hvordan den skulle finansieres. En morgen stod Den Orange Løve på sin yndlingsgren og overvågede arbejdet. "Se, hvor STOR og SMUK den er!" brølede han stolt, mens han pegede på en enkelt træstamme, der stod lodret i jorden. Den Brune Bæver, der tilfældigvis gik forbi, kiggede forvirret på stammen. "Øh, hr. Løve, jeg vil ikke blande mig, men er én stamme ikke lidt… lidt?" "FAKE NEWS!" hylede løven. "Det er den største mur, verden nogensinde har set! Bare vent og se!" Bæveren sukkede og gik videre, mens han mumlede noget om at emigrere til en anden skov. Imens var der problemer i den nordlige del af skoven. Den Blå Bjørn havde indkaldt til krisemøde med de andre europæiske dyr. "Mine venner," brummede bjørnen al...
Send en kommentar
Læs mere

Mandagshistorien, del 1: Den Orange Løves magtovertagelse

Billede
I hjertet af Verdensskoven, hvor træerne strakte sig mod himlen og skovbunden summede af liv, var der opstandelse. Dyrene var samlet ved Den Store Eg, deres traditionelle mødested, for at overvære indsættelsen af deres nye leder. En spændt mumlen bredte sig gennem mængden, da en pompøs skikkelse trådte frem på en fremspringende gren. "Mine kære undersåtter!" brølede Den Orange Løve, hans manke blafrede dramatisk i vinden – eller rettere, den ville have blafret, hvis den ikke havde været stivnet af en overdreven mængde hårspray. "Jeg, jeres nye, fantastiske, utrolige leder, erklærer hermed Verdensskoven for STOR IGEN!" Der lød en forvirret klappen fra forsamlingen. En gammel ugle hviskede til sin nabo, en pindsvinemor: "Hvornår var den ikke stor?" Den Orange Løve fortsatte ufortrødent: "Fra i dag vil vi bygge en kæmpestor mur af træstammer! Den største mur, I nogensinde har set. Og gæt hvem der skal betale for den?" Han pegede dramatisk mod ...
Send en kommentar
Læs mere

I et andet liv – Afsnit 5: Man skulle være tryllekunstner

Billede
Det var en anden tid, da vi sad klistret til skærmen lørdag aften. Alle så de samme programmer og kunne derfor tale med, når man så hinanden mandag morgen. Det var dengang… Noget af det, der ofte var på sendefladen, var et underholdningsprogram med ’blandede bolsjer’. Der var samtale, sang, konkurrence og noget underholdning. Jeg husker en aften i starten af 70’erne, hvor familien var på besøg hos John og Kirsten – og også her blev TV’et tændt, så vi kunne se Otto Leisner. Og ’Mit Navn Er Steen’ om en mand med et ekstra ben tonede frem. En sang som alle kunne synge med på i løbet af ingen tid. Det særlige var, at de voksne grinte så svedent, når der blev sunget – Og vi børn sang med, for det var godt, når de voksne grinte (svedent eller ej). Men sådanne aftener på TV kunne der komme gøglere af forskelligt tilsnit – og særligt det lidt overnaturlige kunne virke dragende. Der var ofte tryllekunstnere, tankelæsere eller lignende, og hver gang var snakken ”hvordan gør han det?” D...
Send en kommentar
Læs mere

Nye muligheder i verden

Billede
Der er forskellige måder at arbejde med diplomati. Hvis man skal forsøge at bedre forholdene mellem to lande, er det kutyme, at man taler pænt med hinanden og møder op til møder med et åbent sind og uden færdigskrevne konklusioner. Vi har set mange statsledere lave den slags øvelser - I norden husker vi Oluf Palmes arbejde i Mellemøsten, Kissinger i forholdet til Kina, Gorbatjov med afslutningen af den kolde krig... Og mange andre. Og så har vi lige været vidne til det modsatte. En person, der virker som et uforskammet og forkælet børnehavebarn, der bare vil have bolden selv i en fodboldkamp. Man kan jo let få en tanke om, hvordan verdens konflikter skal løses. F.eks. at Israel "bare" skal trække sig tilbage, fordi de er dumme. Men uanset hvilken holdning man selv har, må aftaler (f.eks. handelsaftaler eller våbenhviler) ske mellem de stridende parter. Og meget gerne med en mellemmand, der kan facilitere en dialog og kommende løsning. Så uanset hvad man tænker om de forskell...
Send en kommentar
Læs mere