Mandagshistorien, del 2


Dagene i Verdensskoven blev mere og mere surrealistiske, efterhånden som Den Orange Løves regeringstid skred frem. Hans første store projekt – den famøse mur af træstammer – var i fuld gang, selvom ingen rigtig vidste, hvordan den skulle finansieres.

En morgen stod Den Orange Løve på sin yndlingsgren og overvågede arbejdet. "Se, hvor STOR og SMUK den er!" brølede han stolt, mens han pegede på en enkelt træstamme, der stod lodret i jorden.

Den Brune Bæver, der tilfældigvis gik forbi, kiggede forvirret på stammen. "Øh, hr. Løve, jeg vil ikke blande mig, men er én stamme ikke lidt… lidt?"

"FAKE NEWS!" hylede løven. "Det er den største mur, verden nogensinde har set! Bare vent og se!"

Bæveren sukkede og gik videre, mens han mumlede noget om at emigrere til en anden skov.

Imens var der problemer i den nordlige del af skoven. Den Blå Bjørn havde indkaldt til krisemøde med de andre europæiske dyr.

"Mine venner," brummede bjørnen alvorligt, "vi må gøre noget. Den Orange Løve truer med at trække sig ud af Skovens Beskyttelsespagt, medmindre vi betaler mere for honning og bær!"

En fransk hane rejste sine fjer i forargelse. "Mais non! Det er jo afpresning!"

"Ja," sagde en tysk gråspurv, "og hvad med vores eksport af orme? Han truer med at lægge told på!"

Den Blå Bjørn sukkede tungt. "Jeg ved det, jeg ved det. Men hvad skal vi gøre?"

Pludselig lød der et "Ahem!" fra bunden af træet. Alle kiggede ned og så Den Gule Ræv stå der med et listigt smil.

"Jeg har måske en idé," sagde ræven. "Hvad hvis vi… charmede ham?"

Der lød et kollektivt gisp fra forsamlingen.

"Charme? Den Orange Løve?" spurgte en svensk elg vantro. "Er det overhovedet muligt?"

"Hør her," fortsatte ræven. "Han elsker at føle sig vigtig, ikke? Så lad os give ham en… øh… en parade! Ja, en stor parade til ære for ham!"

Der var et øjebliks stilhed, før Den Blå Bjørn brummede eftertænksomt. "Det er så vanvittigt, at det måske kunne virke."

Og således begyndte planlægningen af den mest overdådige og absurde parade, Verdensskoven nogensinde havde set.

Dagen oprandt, og Den Orange Løve stod på sin yndlingsgren, mens en procession af dyr marcherede forbi. Der var egern jonglerende med nødder, ugler med små hatte på, og selv en gruppe ænder, der kvækkede "Du er så fin" i kor.

Den Orange Løve var henrykt. "Se! De elsker mig allesammen! Jeg er den mest populære leder nogensinde!"

Men paraden var ikke uden sine udfordringer. Kojoterne, der var blevet tvunget til at bære store papmaché-udgaver af muren, snublede konstant over deres egne poter. Og Den Brune Bæver, der modvilligt var blevet overtalt til at optræde som Den Orange Løve (komplet med en dårligt farvet paryk), faldt i en mudderpøl og kom op igen som en brun udgave af løven.

"Se! De har lavet en klon af mig!" jublede Den Orange Løve, tilsyneladende uvidende om forskellen.

Midt i al virakken nærmede Den Blå Bjørn sig forsigtigt løvens gren. "Øh, hr. Løve? Nu hvor du kan se, hvor meget vi alle… øh… beundrer dig, måske du kunne genoverveje det med Skovens Beskyttelsespagt?"

Den Orange Løve, der stadig var beruset af al opmærksomheden, vinkede bare med poten. "Ja, ja, hvad som helst. Bare paraden fortsætter!"

Den Blå Bjørn og Den Gule Ræv udvekslede et diskret high-five (eller rettere, en pote og en lab).

Men ikke alle var lige begejstrede for showet. I udkanten af skoven stod en gruppe ulve og knurrede utilfredst.

"Se på dem," gryntede den største ulv. "De tror, de kan løse alt med parader og fjolleri. Men vi skal nok vise dem…"

Imens fortsatte paraden, og Den Orange Løve badede i opmærksomheden, uvidende om de mørke skyer, der samlede sig i horisonten. For selvom denne dag var fyldt med latter og absurditeter, var der stadig alvorlige udfordringer, der lurede i Verdensskovens skygger.

Men for nu var der fred og fordragelighed i skoven. Eller i det mindste en slags bizart, komisk kaos, der på en eller anden måde fungerede som en midlertidig løsning på deres problemer. Og mens solen gik ned over træerne, kunne man høre Den Orange Løves tilfredse brøl: "Jeg er den bedste leder nogensinde! Ingen har nogensinde set en parade som denne! STOR IGEN!"

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De smukke sving i livet

Billede
I dag er det et år siden, at jeg fik øje på Anna… Sikke et år! Det startede lidt til den mørke side, med at jeg havde ondt af mig selv. Der sad jeg alene i Glostrup. Og havde selvfølgelig fortjent langt bedre… Ja, sådan tænkte jeg. Livet var sgu’ ikke retfærdig. Det er OK, hvis du får et lille smil på læben over den tankerække – det har jeg selv haft mange gange siden da. Jeg skal ikke trætte med mine mellemregninger (for jeg er lidt flov), men ”pludselig” (jeg er helt uden skyld) var jeg en del af et internationalt dating-site. Det medførte faktisk overraskende mange henvendelser fra (sikkert) søde kvinder, hvoraf et par stykker blev genstand for skriverier og videochats, uden at jeg helt fangede gnisten. Jeg havde dog ikke ondt af mig selv længere (hold op nogle narcissistiske tankerækker, man kan have). Dating-sitet var sat på pause gennem januar 2024 og i februar kiggede jeg lidt igen, men jeg var nok klar over, at international dating var lidt bøvlet, så d. 17. februar v...
Læs mere

I et andet liv – Afsnit 4: Man skulle være tømrer

Billede
Jeg svælger ikke i Frank og Kastaniegaarden, men det sker, at jeg alligevel falder over dette epos af gør-det-selv vanvid. Hvem fanden bygger sin gård fra bunden – altså med tømmer og mursten, man selv har lavet?) Men hvor må det være skønt at kunne gøre tingene selv: Bruge en sav, en murerske, en høvl m.m. Hvis jeg havde hænder, hvor der ikke kun sad tommelfingre, ville nok helst arbejde med træ, for duften af træ er jo så skønt. I en fjern fortid tjente jeg min løn på Trio Møbler i i Rødkærsbro. Her lavede vi møbler i fyrtræ – ikke sådan ”designer-møbler”, men lidt moderne almuemøbler. Vi var i 80erne, så der kom også lidt eksotisk træ ind. Træ hvor der lå kakerlakker mellem strøerne. Men mest var det fyrtræ, der blev ovntørret, afkortet, høvlet m.m. Min timeløn var kr. 48,10 FØR skat. Det var lige før, at der næsten ikke var nok til benzin til min røde Morris Mascot 850, så lysten til at give en ekstra skalle, var ikke så stor – og min karrierer varede kun 6 måneder. Men d...
Læs mere

Mandehørm og gule ærter

Billede
Jeg sidder og spiser gule ærter. Det er ikke så tit, det sker, men jeg kan faktisk godt lide den tykke suppe. Og lidt pølse eller flæsk ved siden af – sammen med sennep og rugbrød. Men jeg kan ikke spise gule ærter uden at tænke på Sydhavns Plads 4, hvor Københavns Socialpædagogiske Seminarium lå for en del år siden. Jeg tror, at det var i 1992, at Henrik og jeg kom til at snakke om, at mange mænd talte om, at det var svært at være mand, når der var så mange kvinder på stedet. Vi grinte lidt af det, for mændene havde jo gode forhold både under studiet og senere, når vi skulle ud at bruge uddannelsen. Jeg foreslog, at vi skulle indkalde til stiftende generalforsamling for Mandehørmergruppen. Plakaterne sagde noget i stil med: Føler du dig også lidt alene. Trænger du også til en håndbajer og en snak med andre mænd… Henrik og jeg troede, at det var et lille satirisk indslag – noget vi lavede en del af. Men sådan blev det ikke opfattet, for det bookede lokale blev fyldt med mænd, der...
Læs mere