Nye muligheder i verden


Der er forskellige måder at arbejde med diplomati. Hvis man skal forsøge at bedre forholdene mellem to lande, er det kutyme, at man taler pænt med hinanden og møder op til møder med et åbent sind og uden færdigskrevne konklusioner.

Vi har set mange statsledere lave den slags øvelser - I norden husker vi Oluf Palmes arbejde i Mellemøsten, Kissinger i forholdet til Kina, Gorbatjov med afslutningen af den kolde krig... Og mange andre.
Og så har vi lige været vidne til det modsatte. En person, der virker som et uforskammet og forkælet børnehavebarn, der bare vil have bolden selv i en fodboldkamp.

Man kan jo let få en tanke om, hvordan verdens konflikter skal løses. F.eks. at Israel "bare" skal trække sig tilbage, fordi de er dumme.
Men uanset hvilken holdning man selv har, må aftaler (f.eks. handelsaftaler eller våbenhviler) ske mellem de stridende parter. Og meget gerne med en mellemmand, der kan facilitere en dialog og kommende løsning.

Så uanset hvad man tænker om de forskellige konflikter i verden, må ordentlige mennesker tage afstand fra Trumps metoder. Det virker som om, at han kører efter devisen 'fake-it-till-you-make-it' - at man bare skal skubbe på ind til man får sin vilje.

Nu kan så gå ud til den amerikanske befolkning og sige, at han prøvede, men Zelenskyj var dum. Han kan efterfølgende sige, at han ikke vil støtte ham mere ("han må ikke låne mit legetøj"). Og uoplyste amerikanere vil givetvis tro, at den udlægning er sand.

Ja, så nu står vi med nogle dilemmaer i Europa. Vi har krig og den er tæt på. Vi har også en træthed over den krig, så det vil jo være skønt, om der kunne komme en fred. Lige nu tyder alt (desværre) på en militær løsning (at fascisten vinder krigen). Og det vil jo betyde en forværret miltær/sikkerhedsmæssig situation i Europa - det bør virkeligt ikke være i orden at en aggressiv nabo snupper et andet land.

Så hvor stiller det os?
1) USA kan ikke bruges under de nuværende omstændigheder. Og lad os aldrig komme så tæt på kun en nation...
2) NATO virker ubrugelig under de nuværende omstændigheder...
3) Den kolde krig er tilbage, da Putin synes at have intension om at genetablere en stor-nation

Og hvad kan vi så gøre, før hele Europa er midt i en væbnet konflikt?
  • I mine øjne skal vi skabe en ny forsvarsalliance uden USA.
  • I mine øjne skal vi skabe handelsalliancer, der peger andre steder hen.
  • I mine øjne må vi afvente at Rusland kollapser igen - Teknologisk og økonomisk er landet ikke på omgangshøjde, og under de nuværende omstændigheder har vi vist ikke behov for megen samhandel. Desværre betyder den form for politik nok, at Putin må sælge det russiske arve-sølv til kineserne.
  • I mine øjne må Europa (og gerne med andre frie områder) skabe infrastruktur, der er uden indflydelse fra stor-kapital. Vi må skabe offentligt ejede systemer, der kan være alternativer til bl.a. Elon Musks "tilbud".

Det er lidt besynderligt at se, at valget af Trump kan ændre en verden på så kort tid, men vi må erkende, at vi ikke kan stole på USA, på amerikanske medier, på diplomatiske regler m.m.
Vi må erkende, at vi ikke skal tillade at store virksomheder skal have magt på den måde, som vi bl.a. ser i USA.

Man kan godt være vred over, de ting der sker - Men vi skal gerne bruge vreden konstruktivt, så vi får frigjort os fra USAs og storkapitalens indflydelse. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

De smukke sving i livet

I et andet liv – Afsnit 4: Man skulle være tømrer

Mandehørm og gule ærter