𝟮𝟬𝟮𝟰-𝟮𝟬𝟮𝟱 - 𝗚𝗼𝗱𝘁 𝗡𝘆𝘁𝗮̊𝗿

Nu vil jeg tillade mig at boble over af ord og uploade det før 𝙆𝙤𝙣𝙜 𝙁𝙧𝙚𝙙𝙚𝙧𝙞𝙠 kommer med sine ord – For det forventer vi, at han gør.


Og alle disse bobler af ord vil have samme koncept som kongens: Kigge tilbage på året, der gik – Og se fremad.

På mange måder er 2024 været et mærkeligt år…
Vi startede med at bytte en dronning for en konge og en dronning. I skak ville det ikke være muligt, mens hvis det var muligt, ville man være på vinderkurs. Jeg er som bekendt 𝙧𝙚𝙥𝙪𝙗𝙡𝙞𝙠𝙖𝙣𝙚𝙧, så jeg er ret ligeglad med, hvem der holder sceptret i hånden, hvem der pryder vores mønter og hvem der holder nytårstalen. Jeg mener, at i et demokratisk land, er der ikke plads til et kongehus. Og jeg ved godt, at du sikkert mener noget andet…
Jeg er stadig ikke supertilfreds med vores regering. Det er særligt socialdemokratiet, der har solgt ud af deres idégrundlag, så de er blevet småracistiske og røvborgerlige. 𝙅𝙚𝙜 𝙛𝙖𝙩𝙩𝙚𝙧 𝙞𝙠𝙠𝙚 𝙚𝙣 𝙨𝙣𝙪𝙨 𝙖𝙛 𝙙𝙚𝙧𝙚𝙨 𝙡𝙚𝙛𝙡𝙚𝙣… Tag nu bare Pernille Rosekrantz-Theil med sin nye orden fra kongehuset. Gad vide om hun tjener folket?
Krigen mod Ukraine har fyldt en del i mit liv. Mine dejlige Anna har andre tilgange til den krig, end det som jeg ellers går ud fra. Og jeg lytter gerne til nuancer om storpolitik – men er alligevel endt med, at krigen er erklæret ulovlig ifølge internationale regler for krig. Og så behøver jeg ikke så mange andre nuancer – heller ikke selvom nuancerne findes. Men krig er bare ikke i orden!!!
Jeg synes, at klimaudfordringerne er tiltagende vigtige, og jeg savner i høj grad, at der bliver taget skridt, der kan medvirke til løsninger. Jeg tror, at Danmark ville kunne skabe løsninger, hvis vi turde tage modige skridt. Jeg er med på, at så vil svineproduktionen flytte til Kina – 𝙈𝙚𝙣 𝙩𝙧𝙤 𝙢𝙞𝙜… 𝘿𝙚𝙩 𝙜ø𝙧 𝙙𝙚𝙣 𝙖𝙡𝙡𝙞𝙜𝙚𝙫𝙚𝙡. Til gengæld kunne vi måske nøjes med at lave velsmagende kød i mindre målestok, til en højere pris og med dyrevelfærd i højsædet.
Jeg tror, at vi mennesker kan omstille os, så vi ikke oplever, at noget tages væk fra os – men at vi får noget andet. De sidste 5 år har mange talt om el-biler og frygten for, at man skal hælde strøm på hele tiden, når man kører til Gardasøen, har gjort at folk har opfundet de vildeste betragtninger om klima, miljø og daglige behov. Men sagen er, at folk, der får en el-bil, er glade for øsen. Så lad os omstille os, 𝙨𝙖̊ 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙗ø𝙧𝙣 𝙤𝙜𝙨𝙖̊ 𝙠𝙖𝙣 𝙛𝙖̊ 𝙡𝙞𝙙𝙩 𝙩ø𝙧𝙨𝙠𝙤𝙚𝙩 𝙥𝙡𝙖𝙣𝙚𝙩.
Jeg kunne drømme om, at vi rige mennesker, gik ind i Afrika med hjælp, der kunne skabe et grønnere Afrika, så de ikke behøvede at skride til Europa eller kæmpe meningsløse kampe om de knappe ressourcer – som kineserne vist alligevel har opkøbt, mens vi vendte ryggen til den 3. verden.
Hvad ville der ske, hvis vi lavede en indsats for at få vand til kontinentet. Det kunne være havvand (som der jo kommer mere af i takt med at polerne smelter), der blev afsaltet (med solenergi) og hældt ud over tørkeområder. Stoppe den selvforstærkende proces, hvor ørken breder sig. Der er sikkert et par ’aber-dabei’ ved min simple plan… Men jeg mener ikke, at Nestlé skal have lov til at opkøbe vand til at producere frysetørret kaffe til dovne europæer. 𝙊𝙜 𝙟𝙚𝙜 𝙩𝙧𝙤𝙧 𝙥𝙖̊, 𝙖𝙩 𝙫𝙞 𝙨𝙠𝙖𝙡 𝙞𝙣𝙫𝙚𝙨𝙩𝙚𝙧𝙚 𝙞, 𝙖𝙩 𝙠𝙡𝙤𝙙𝙚𝙣 𝙛𝙖̊𝙧 𝙢𝙪𝙡𝙞𝙜𝙝𝙚𝙙𝙚𝙧 𝙖𝙡𝙡𝙚 𝙨𝙩𝙚𝙙𝙚𝙧.
Jeg kunne komme med mange andre udgydelser om politik og politikere, men den vigtigste er vist, at vi skal have politikerne til at glemme de sociale medier. Få dem til at fokusere på ønskerne for fremtiden i stedet for at gå efter billig vælgertilslutning.
På det personlige plan har året budt på mange superlativer. Jeg er blevet kaldt 𝙢𝙤𝙙𝙞𝙜 𝙤𝙜 𝙥𝙨𝙮𝙠𝙞𝙨𝙠 𝙨𝙮𝙜. Sagen er, at min Anna bor i Mexico, hvilket er møgbesværligt. Det havde været lettere, hvis hun var fra Polen eller Pandrup. Men nu bor hun så i Pachuca og har et statsborgerskab, der ikke udløser et turistvisum til vores breddegrader.
Men det er jo bare timer i et fly, udgifter til transport, heftigt brug af WhatsApp og hvad der ellers må gøres for at få det bedste ud af situationen. 𝙁𝙤𝙧 𝙠æ𝙧𝙡𝙞𝙜𝙝𝙚𝙙𝙚𝙣 𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙧, 𝙨𝙖̊ 𝙙𝙚 𝙛𝙤𝙧𝙝𝙞𝙣𝙙𝙧𝙞𝙣𝙜𝙚𝙧, 𝙙𝙚𝙧 𝙚𝙧, 𝙢𝙖̊ 𝙟𝙤 𝙤𝙫𝙚𝙧𝙫𝙞𝙣𝙙𝙚𝙨.
Jeg startede året med at være på International Cupid. Og jeg skal da lige love for, at en mand på min alder kan få mange henvendelser fra smukke afrikanere i 20erne, der ikke mener, at det er et problem, at de er yngre end mine egne børn. Det har nok ikke så meget med mine børn at gøre – mere noget med ønsker for livet, der ikke passer til mig.
Så jeg opdagede hurtigt, at jeg fandt det svært – jeg ville gerne svare høfligt på henvendelser, men der var så mange, at jeg bare havde lyst til at skrive noget grimt...
I starten af februar besluttede jeg mig for, at jeg ville ud af det cirkus. Jeg valgte et tidspunkt, hvor det var en anden tidszone end Europa/Afrika, men Sydamerika gav også mange henvendelser (dog fra lidt ældre kvinder). Og mens jeg forsøgte at slukke min profil og svare høfligt på henvendelser fra søde peruvianere, dukkede der et billede op, der var helt anderledes. Jeg gav det lige et hjerte ❤ – bare for at anerkende det anderledes ansigt.
”Hvad laver du? Har du læst min profil? Ved du hvor jeg bor? Ved du at jeg er enlig mor?” Det var en lidt aggressiv tone, og jeg må tilstå, at jeg kom med en lille nødløgn – At jeg havde læst profilteksten inden jeg sendte mit venligt-mente hjerte. Det fik jeg rådet bod på med det samme…
Herfra blev det mere hyggeligt. Profilen blev slettet, men vi flyttede til WhatsApp og opdagede, at der var meget fællesskab at bygge på. Så meget, at planen er, at Anna flytter til Danmark i det kommende år – Om Udlændingestyrelsen vil.
Jeg tror ikke, at jeg er psykisk syg eller modig. Jeg mener, at jeg har fundet en person, som jeg gerne vil dele min tilværelse med, og så er der lige lidt forhindringer – men 𝙙𝙚𝙩 𝙨𝙠𝙖𝙡 𝙣𝙤𝙠 𝙡ø𝙨𝙚 𝙨𝙞𝙜.
Udover Anna, var der i tilgift en bonus med Alisiya... Når en teenager kender 𝘿𝙖𝙫𝙞𝙙 𝘽𝙤𝙬𝙞𝙚, skal det nok gå 🙂 (https://www.youtube.com/watch?v=QWtsV50_-p4)
I min alder kommer der jo ikke væltende ind med nye venner. Der kom en del i ungdomstiden og nogle, da fællesskaberne handlede om børn... Men så forstummede tilgangen til små dryp af søde væsener, der blev hængende. Men 2024 var lidt anderledes på den front 😍
En ny arbejdsplads gav anledning til mødet med nogle særlige mennesker. Nok deler vi et arbejdsfællesskab - men jeg ser for mig, at der også bliver tale om blå tænder, løgnehistorier og en svingom 🕺
I Mexico mødte jeg Sandy og Tony... Dejlige mennesker, der også gerne må blive hængende. Jeg glæder mig til at vise Tony et par danske bryggerier 🍻
Alle de skønne "nye" mennesker, skal da ikke overskygge alle "jer gamle" - hvad enten i hænger på siden de glade dage i Rødkærsbro, Bjerringbro, seminariet, børnenes skoler eller arbejdspladser. Om i er en af de utallige fætre, kusiner, onkler eller tanter. Eller om i tilhører dem, jeg kalder "de gamle unge"... Det er en stor nydelse at følge med i jeres liv - og året 2024 gav faktisk anledning til at mødes med en del af jer F2F. Faktisk var det mere end 50 år siden, at jeg sidst så Hans... 40 år siden at jeg sidst så Henrik... Tiden går, men vi ligner jo stadig et fint aftryk af vores ungdom!
Den sidste tur til Mexico gav i øvrigt anledning til, at jeg fik arbejdet på forskellige tekster. Det har resulteret i udgivelsen 𝙀𝙣 𝙎𝙖𝙣𝙜𝙛𝙪𝙜𝙡 og jeg er godt på vej med et par andre ting – noget går lettere end forventet, mens den jeg helst vil gøre færdig, er i en hård proces. Jeg håber, at 2025 vil være gunstig på det område.
I 2025 vil jeg dykke mere ned i kunstig intelligens/AI. Et område, der er helt skørt – set med mine 59-årige øjne – men som også vil få større indflydelse på verden, end da hjulet blev skabt. Jeg vil dyrke det, for at prøve de positive muligheder, der er.
Jeg brugte AI, da jeg skabte sange til min datters bryllup.
Jeg brugte AI til at generere billedet, der pryder forsiden af min bog…
Og jeg tænker, at AI kan bruges i terapeutisk og pædagogisk sammenhæng.
Men jeg ved godt, at jeg slet ikke har set alle mulighederne, for jeg er begrænset af min egen fantasi, der vel mest bygger på SciFi fra 70’erne.
Nederst i denne tekst er der et par danske sange, der kan give en overgang til det nye år 😊
Disse ord har jeg dog selv forfattet med det ene formål at ønske dig 𝙂𝙊𝘿𝙏 𝙉𝙔𝙏𝘼̊𝙍!!!!
Kys det nu (det satans liv): https://www.youtube.com/watch?v=LPn93Fq8PJQ

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De smukke sving i livet

Billede
I dag er det et år siden, at jeg fik øje på Anna… Sikke et år! Det startede lidt til den mørke side, med at jeg havde ondt af mig selv. Der sad jeg alene i Glostrup. Og havde selvfølgelig fortjent langt bedre… Ja, sådan tænkte jeg. Livet var sgu’ ikke retfærdig. Det er OK, hvis du får et lille smil på læben over den tankerække – det har jeg selv haft mange gange siden da. Jeg skal ikke trætte med mine mellemregninger (for jeg er lidt flov), men ”pludselig” (jeg er helt uden skyld) var jeg en del af et internationalt dating-site. Det medførte faktisk overraskende mange henvendelser fra (sikkert) søde kvinder, hvoraf et par stykker blev genstand for skriverier og videochats, uden at jeg helt fangede gnisten. Jeg havde dog ikke ondt af mig selv længere (hold op nogle narcissistiske tankerækker, man kan have). Dating-sitet var sat på pause gennem januar 2024 og i februar kiggede jeg lidt igen, men jeg var nok klar over, at international dating var lidt bøvlet, så d. 17. februar v...
Læs mere

I et andet liv – Afsnit 4: Man skulle være tømrer

Billede
Jeg svælger ikke i Frank og Kastaniegaarden, men det sker, at jeg alligevel falder over dette epos af gør-det-selv vanvid. Hvem fanden bygger sin gård fra bunden – altså med tømmer og mursten, man selv har lavet?) Men hvor må det være skønt at kunne gøre tingene selv: Bruge en sav, en murerske, en høvl m.m. Hvis jeg havde hænder, hvor der ikke kun sad tommelfingre, ville nok helst arbejde med træ, for duften af træ er jo så skønt. I en fjern fortid tjente jeg min løn på Trio Møbler i i Rødkærsbro. Her lavede vi møbler i fyrtræ – ikke sådan ”designer-møbler”, men lidt moderne almuemøbler. Vi var i 80erne, så der kom også lidt eksotisk træ ind. Træ hvor der lå kakerlakker mellem strøerne. Men mest var det fyrtræ, der blev ovntørret, afkortet, høvlet m.m. Min timeløn var kr. 48,10 FØR skat. Det var lige før, at der næsten ikke var nok til benzin til min røde Morris Mascot 850, så lysten til at give en ekstra skalle, var ikke så stor – og min karrierer varede kun 6 måneder. Men d...
Læs mere

Mandehørm og gule ærter

Billede
Jeg sidder og spiser gule ærter. Det er ikke så tit, det sker, men jeg kan faktisk godt lide den tykke suppe. Og lidt pølse eller flæsk ved siden af – sammen med sennep og rugbrød. Men jeg kan ikke spise gule ærter uden at tænke på Sydhavns Plads 4, hvor Københavns Socialpædagogiske Seminarium lå for en del år siden. Jeg tror, at det var i 1992, at Henrik og jeg kom til at snakke om, at mange mænd talte om, at det var svært at være mand, når der var så mange kvinder på stedet. Vi grinte lidt af det, for mændene havde jo gode forhold både under studiet og senere, når vi skulle ud at bruge uddannelsen. Jeg foreslog, at vi skulle indkalde til stiftende generalforsamling for Mandehørmergruppen. Plakaterne sagde noget i stil med: Føler du dig også lidt alene. Trænger du også til en håndbajer og en snak med andre mænd… Henrik og jeg troede, at det var et lille satirisk indslag – noget vi lavede en del af. Men sådan blev det ikke opfattet, for det bookede lokale blev fyldt med mænd, der...
Læs mere