Grøn dialogkaffe

Det var mest folk, der var enige i, at der skal gøres mere for klimaet, der var mødt frem til debat om, hvordan vi skaber fremdrift og dialog.

Jesper Theilgaard fortæller om, hvor grelt det står til

Blandt debattørerne var to socialdemokrater – Pernille Rosenkrantz-Theil og Jeppe Bruus. Begge brugte meget tid på at tale om private forhold, noget som politikere gerne benytter sig af, så – formoder jeg – at de fremstår menneskelige. Makrelmad i talestrøm.

Den værste var Pernille Rosenkrantz-Theil, der havde mange anekdoter om Mette Frederiksen, Jens Rohde m.fl. Rosenkrantz-Theil slog fast, at hun er rød. Og straks tænkte jeg på veninden Mette Frederiksen, der for få år siden sagde, at hun er rød før hun er grøn.

Pernille Rosenkrantz-Theil i debat med Karoline Borgermann

Pernille Rosenkrantz mente gerne at man må lave protestaktioner – bare de er lovlige. Selvom hun selv havde lavet aktioner som ung, mente hun, at den eneste måde at beskytte demokratiet på, er ved at holde loven. Ja, jeg spurgte jo ikke til Mette og hendes mink-slagtning, for emnet var jo klimakrisen.

Jeg blev lidt irriteret over alle de private anekdoter, der intet havde med sagen at gøre. Det var bare noget, der fortalte, at Pernille Rosenkrantz er ven med betjente og tidligere venstre-politiker. Fuldstændig tom snak, der slet ikke forholder sig til problematikken.

De kvinder, der talte for at aktioner – også de ulovlige – talte godt for deres sag. Særligt Nikoline Borgermann fra foreningen Nødbremsen fik mig til at se foreningens aktioner i et helt andet lys. Måske ender jeg med at løbe ind på en fodboldbane for at kæmpe for klimaet.

Jeppe Bruus var skuffet over de unge. De unge
var skuffet over politikerne...

Jeg ved ikke om det hjælper. Det gjorde det i tilfældet Flemming Nim Holm. Det er ikke længe siden, at jeg var meget negativ om aktionen, hvor der blev kastet ”maling” på et vigtigt billede. Borgermann fik stillet nogle spørgsmål i lyset af den aktion. Hvad er vigtigt? Hvad er mest farligt? Hvad er mest destruktivt?

Jeg mener, at vi skal værne om demokratiet – og særligt i en tid, hvor magthaverne forsøger at tiltuske sig særlige beføjelser. Men netop af samme grund, skal der være plads til aktioner – også selv om politiet bagefter må fremsige den aktionærendes rettigheder (hvilket er noget fra amerikanske film, ved jeg godt 😊)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

De smukke sving i livet

I et andet liv – Afsnit 4: Man skulle være tømrer

Mandehørm og gule ærter