Hvad gør vi nu, lille du?

  Men så en dag gik jeg op til ministeren og sagde:

Du der - få lige fødderne ned og ta' hatten af!Mand kan du ikke se at det hele er ved at gåfuldstændig agurk?!
… Så hvad gør vi nu din gamle skurk?
… Men han grinte bare og sagde:Dig, du kan sgu gå fanden i vold!Så det gør vi nu, lille du.Ja, vi gør!


Gasolins gamle sang er vist stadig lidt aktuelt. Jeg sidder i hvert fald og overvejer mit liv på sociale medier - de der er ejet af Mark Zuckerberg.

Jeg har altid været glad for Facebooks muligheder, for her får jeg fem muligheder, som jeg sætter pris på:

1. Jeg kan komme mine udgydelser. Fortælle min mening og komme med forslag til musik, tango m.m.

2. Jeg kan se hvad venner, bekendte og familie sysler med - Og tro mig: Jeg elsker det!

3. Jeg kan få tilbud om koncerter, nye albums, arrangementer m.m. Hvor skal jeg ellers få den information?

4. Jeg kan være med i interessefællesskaber. Jeg deltager i flere ting om musik, vinylplader, kunst m.m.

5. Jeg kan annoncere for min ting - hypnose og en bog

Det er områder, hvor det er svært at finde alternativer. Slet ikke når jeg er en hvid man nær 60 år (jeg har ikke tænkt mig at rykke til Snapchat eller TikTok - der jo også er noget helt andet).

Så hvad er så problemet? Mit problemer, at jeg er bekymret for vores tech-giganter - her under Meta - der synes at ville have magt på alle planer. Senest har vi set Mark Zuckerberg være meget tæt på Præsident Trump.

Men står han ikke bare der, hvor hans virksomhed får indflydelse? Jo, det gør han jo, men normalt er det samarbejde præget af lobbyister - hvilket er slemt nok. Men nu er det jo nærmest noget ægteskabslignende.




Vi kan i hvert fald se at Zuckerberg ændrer sin virksomheds politik på - for mig at se - nogle centrale områder:
Han ønsker ikke at virksomheden skal have ligestilling, han ønsker ikke at søge integration af bl.a. minoriteter og han vil, at det skal være lettere at publicere usandheder (han siger at sandheden er blevet politiseret... Den lader vi lige stå).

I forvejen må vi jo erkende, at de store tech-giganter udnytter vores data maximalt. Det er blevet en god forretning at kende din holdning og interesser.

Men nu er det blevet så voldsomt - mener nogen - at hvis man søger på ordet 'demokratic' på Facebook, vil man få flere indslag om 'Repulican'.

Alt dette gør, at jeg vil forsøge at finde alternativer eller andre måder at opnå fordelene fra Facebook. Derfor skriver jeg i denne blog, så Facebook ikke får så meget data, at gøre godt med - altså punkt 1 i min liste over Facebooks fortræffeligheder. Men endnu har jeg ikke fundet alternativer til punkt 2-5...

I øvrigt er jeg stoppet med WhatsApp. App'en Signal virker på samme måde, men seneste opkald til Mexico giver en indikation af bedre forbindelse.

Hvis du kender alternativer, der er brugbare, er det måske på tide, at vi bryder det monopol, som Facebook i nogen grad har i Danmark... Skriv i kommentarfeltet...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

De smukke sving i livet

I et andet liv – Afsnit 4: Man skulle være tømrer

Mandehørm og gule ærter