OMG!!! Det er værre end forventet.
Her i Danmark ryster vi i bukserne på grund af Grønland – og Trumps tale om at udvide USA territorialt. Men hans indsættelsestale viser også vejen til en usikker og beskidt verden.
En verden hvor orden og aftaler sættes ud af kraft.
Taberne bliver også kvinder og at være anderledes. Trumps tilgang er meget snæver, så mon ikke, at LGBT+ må forvente en tilbagevending til tidligere tiders form. Og en tilbagegang for kvinders ret til fri abort.
Naboskabet til Mexico bliver nok også påvirket… Og erklærede han ikke krig mod Panama? Næsten!
Og sagen om Grønland er nok ikke overstået…
Min store frygt er, at almindelige samfærdselsregler forsvinder. Han kommer til at opsige klimaaftaler, og vi kan måske frygte at andre følger trop, for at kunne voldtage jorden med olie og gas – så konkurrenceevnen bliver bedre.
Jeg frygter global handelskrig, da det vil medvirke til fattigdom, forurening og at de rigeste bliver rigere – man ser jo tydeligt, at de rige amerikanere ligner katte, der finder en masse dejlige fisk.
Jeg frygter, at NATO og FN svækkes - ja, måske går i stykker, fordi Trumps forestilling er, at han alene skal bestemme.
Jeg mener – som jeg jo altid gør – at Danmark og Europa må investere i vores vej. Ikke gå med på Trumps imperialistiske og rigmandsliderlige politik.
Vi må bruge penge på vores egen rene energi.
Vi skal forædle gode danske/europæiske produkter.
Vi skal måske endda overveje hvordan vi kan skabe alternativer til amerikanske og kinesiske produkter. De to lande vil vist konkurrere på andre vilkår, så vores fælles klode vil blive tabere – vi må lave gode produkter. Og købe dem, så vi kan bevare arbejdspladser, teknologi og velfærd.
Det betyder så, at vi må hæve skatterne, så vi kan investere i energiforsyning og forsvar (der vist skal orienteres mod både øst, syd og nu også vest). Vi skal vist investere i at udvikle Power to X, opsætte vedvarende energi og måske endda bygge A-kraft.
En højere skat, der bliver anvendt til investering i fornuft, vil være investering i vores børn og vores velfærdssamfund.
Trumps tale viste tydeligt, at vi må arbejde på at skabe gode vilkår for europæerne. Fra Grækenland til Finland.

Kommentarer
Send en kommentar