I et andet liv – Afsnit 3: Man skulle være golfspiller


NEJ!!! Jeg drømmer ikke om en karriere i sportens verden. Jeg tænker ikke, at livet har plads til sport. Men tænk sig, hvis man kunne leve af at lege med en kugle…

Jeg fatter ikke golf, når golfen bevæger sig væk fra en udvidet form for kroket. Når legen indeholder noget man slår med (køller) og noget man slår til (kugle/bold).  Men når folk lever af at lege golf – når legen kan generere TV-seere og annoncører, sponsorater m.m. Når der kommer penge i skidtet. Ja, så taber jeg lige mit fokus, og undrer mig over, hvorfor det ikke blev kroket eller petanque, der tvang pengene op af de riges lommer.

Men jeg kan godt se mig selv gå rundt i pigsko, og jeg ville elske at gå rundt i moderigtig golf-outfit. Måske lidt tern… Jeg ville have en golftaske på hjul, hvor mine kroketkøller skulle have numre, der ville svare til, hvilket slag der ventede TV-seerne.

ELLER jeg ville være Golfbanens Skræk. Denne irriterende type, der ikke har forstået legens finesse og TV-egnede ballet. En skræk, der ville smadre til kuglen, så den ville finde fantasifulde baner gennem green og bunker. Men uanset hvad, skulle jeg gøre denne leg til noget, som skulle underholde så meget, at jeg kunne leve af at slå til en kugle.

Men vi ved jo alle, at den dygtige golfspiller skal have en caddie. Og i et andet liv måtte denne caddie meget gerne ligne Jennifer Lopez. Hun ser så flink ud. Så kunne hun spørge til hvilket jern, jeg ville bruge… TØHØ…

Grundlæggende ved jeg absolut intet om golf. Eller andre såkaldte sportsgrene. Og jeg fatter nada af det (må lære lidt spansk inden J.Lo skal trække mine køller). Men i mit næste liv, vil jeg gerne kunne leve af at lege – og helst uden at svede for meget, når caddien har det udseende.

Faktisk ville det jo være skønt, om et andet liv indeholder mere leg og mindre alvor. Hvis vi kan finde plads til mere sjove ting, at få livet til at handle om.

Og måske tænker du, at du ikke gider at bruge tid med en kugleleg – hverken golf, kroket, petanque eller bowling. Måske skal det være endnu mere stillesiddende, så måske er din fremtidsdrøm, at kunne sidde på en pæl ude i vandet? Eller måske skal det involvere din partner, så du drømmer om, at putte hende eller ham på ryggen, og tage et kapløb mod andre, der slæber på en anden person.

I et fremtidigt liv skal vi lege og spille noget mere. Vi skal blive irriteret, når J.Lo giver den forkerte kølle, men tilgive med det samme – for det er jo kun en leg. Vi skal slå en fjerbold over et net, kaste en bold i en kurv, feje foran en sten… Bygge tovbaner, forhindringsbaner og vandrestier.

Og vi skal gøre det fjollet og grinende, som var vi en virkelig udgave af Monty Python, der arrangerer en sportskonkurrence. Og vi måtte gerne være lidt TØHØ-agtige, politisk ukorrekte... Ikke MeTo-agtige, men bare lidt onkel-agtigt for meget. Som en del af livsglæden og legen.

Så måske skal jeg ikke være professionel golfspiller, for måske skal verden bare have det sjovt. Deltage og nyde. Så når jeg vil være golfspiller i et andet liv, er det bare en udgave af, at der skal være mere plads til at fjolle rundt på en græsplæne. Og grine. Og blive sur over at tabe. Og blive glad igen… Og give en caddie en krammer, når alt bare spiller (som man siger).

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De smukke sving i livet

Billede
I dag er det et år siden, at jeg fik øje på Anna… Sikke et år! Det startede lidt til den mørke side, med at jeg havde ondt af mig selv. Der sad jeg alene i Glostrup. Og havde selvfølgelig fortjent langt bedre… Ja, sådan tænkte jeg. Livet var sgu’ ikke retfærdig. Det er OK, hvis du får et lille smil på læben over den tankerække – det har jeg selv haft mange gange siden da. Jeg skal ikke trætte med mine mellemregninger (for jeg er lidt flov), men ”pludselig” (jeg er helt uden skyld) var jeg en del af et internationalt dating-site. Det medførte faktisk overraskende mange henvendelser fra (sikkert) søde kvinder, hvoraf et par stykker blev genstand for skriverier og videochats, uden at jeg helt fangede gnisten. Jeg havde dog ikke ondt af mig selv længere (hold op nogle narcissistiske tankerækker, man kan have). Dating-sitet var sat på pause gennem januar 2024 og i februar kiggede jeg lidt igen, men jeg var nok klar over, at international dating var lidt bøvlet, så d. 17. februar v...
Læs mere

I et andet liv – Afsnit 4: Man skulle være tømrer

Billede
Jeg svælger ikke i Frank og Kastaniegaarden, men det sker, at jeg alligevel falder over dette epos af gør-det-selv vanvid. Hvem fanden bygger sin gård fra bunden – altså med tømmer og mursten, man selv har lavet?) Men hvor må det være skønt at kunne gøre tingene selv: Bruge en sav, en murerske, en høvl m.m. Hvis jeg havde hænder, hvor der ikke kun sad tommelfingre, ville nok helst arbejde med træ, for duften af træ er jo så skønt. I en fjern fortid tjente jeg min løn på Trio Møbler i i Rødkærsbro. Her lavede vi møbler i fyrtræ – ikke sådan ”designer-møbler”, men lidt moderne almuemøbler. Vi var i 80erne, så der kom også lidt eksotisk træ ind. Træ hvor der lå kakerlakker mellem strøerne. Men mest var det fyrtræ, der blev ovntørret, afkortet, høvlet m.m. Min timeløn var kr. 48,10 FØR skat. Det var lige før, at der næsten ikke var nok til benzin til min røde Morris Mascot 850, så lysten til at give en ekstra skalle, var ikke så stor – og min karrierer varede kun 6 måneder. Men d...
Læs mere

Mandehørm og gule ærter

Billede
Jeg sidder og spiser gule ærter. Det er ikke så tit, det sker, men jeg kan faktisk godt lide den tykke suppe. Og lidt pølse eller flæsk ved siden af – sammen med sennep og rugbrød. Men jeg kan ikke spise gule ærter uden at tænke på Sydhavns Plads 4, hvor Københavns Socialpædagogiske Seminarium lå for en del år siden. Jeg tror, at det var i 1992, at Henrik og jeg kom til at snakke om, at mange mænd talte om, at det var svært at være mand, når der var så mange kvinder på stedet. Vi grinte lidt af det, for mændene havde jo gode forhold både under studiet og senere, når vi skulle ud at bruge uddannelsen. Jeg foreslog, at vi skulle indkalde til stiftende generalforsamling for Mandehørmergruppen. Plakaterne sagde noget i stil med: Føler du dig også lidt alene. Trænger du også til en håndbajer og en snak med andre mænd… Henrik og jeg troede, at det var et lille satirisk indslag – noget vi lavede en del af. Men sådan blev det ikke opfattet, for det bookede lokale blev fyldt med mænd, der...
Læs mere